Tilstede var Torben Rasmussen, Poul Juhl, Tommy Jensen, Margit Pedersen og Ulrik Poulsen. Carsten Jørgensen var inviteret med som gæst.
Punkter der blev drøftet:
1. Gennemgang af de arrangementer, der har været afholdt.
2. Gennemgang af de arrangementer, der skal afholdes.
3. Græskarkonkurrencen.
4. Gennemgang af ønsker til ”Landsbypuljen”.
5. Siden sidst.
6. Eventuelt og siden sidst
7. Eventuel sammenlægning af de forskellige foreninger i Taps.
Ad 1 – afholdte arrangementer.
Der var 23 tilhørere den 4. februar 2010 til et spændende foredrag med fængselspræst Thomas Naeser om forholdende i Randers arrest. Synd at der ikke kom flere tilhørere.
Fastelavnsfesten i Taps, søndag den 7. februar 2010, blev en rigtig vellykket eftermiddag. Der var masser af udklædte børn, der slog katten af tønden.
Fisketuren den 20. februar 2010 havde en lidt skuffende tilmeldinger, og blev desværre aflyst af skipperen på Neptun p.gr.a. dårlige is forhold i Lillebælt.
Fællesspisningen den 28. februar 2010 var godt besøgt med 102 deltagere. Der var forinden spisningen familiegudstjeneste i kirken, men p.gr.a. en misforståelse mellem Borgerforeningen og menighedsrådet, kom der ikke det forventede antal i kirke. Vi må reklamere lidt bedre næste gang, som bliver i september.
Ad 2 – kommende arrangementer.
Der har været lidt tvivl om dilletantshowet, hvor vi drøftede afholdelsen.
Ejler og Margit, ligger tæpper på, sætter borde og stole op, ligesom de kører showet om eftermiddagen, hvor der er generalprøve. De kræver penge ind og laver kaffe og kage.
Anneli Ravnskjær og Marianne Nielsen og medhjælpere laver mad til aftenen og dækker bord. De serverer en anretning, hvortil der kan købes øl, vin og vand.
Ulrik og Margit kræver penge ind om aftenen, og sørger for afregning med de involverede parter. Ulrik spørger Lars Eriksen. som stod for arrangementet sidste år, om betaling af madlavere og dilettanter. (50 kr. sidste år).
Vi var enige om at udlevere girokort til ikke medlemmer og reklamere lidt for nyhedsbrevet på hjemme siden.
Det er ikke meningen, at Borgerforeningen skal være fest arrangør.
Skal der holdes fest er det for egen ”regning og risiko”.
Margit oplyste, at det var aftalt med Frede Nissen -”Skovtrolden” - at han ville stå for en fuglekiggertur den 3. juni 2010, hvorfor dette var aftalt, til at foregå på stisystemerne. Husk kaffe og en kikkert.
Oprydningsdag den 10. april 2010
Foregår som de forgangne år. Ulrik kontakter Kalle Stærk, Kolding kommune m.h.t. lån af gribetænger, handsker og poser og afhentning af det indsamlede affald, ligesom han bestiller suppe på Den Gamle Grænsekro til 50 personer. Tommy sørger for en taler til et mindre foredrag.
ad Græskarkonkurrence.
Ulrik tager kontakt til Martin Persson m.h.p. afholdelse af arrangementet. Tommy ville gerne sponsorere et par flasker vin, ligesom Borgerforeningen vil give et gavekort til arrangementet. (300 kr.-)
ad ansøgninger til Landsbypuljen.
Torben oplyste, at han skulle til møde i næste uge. Umiddelbart vil der blive afset penge til en beachwolleybane, som skal laves af frivillige og opsætning af et træningsredskab. Det bliver afgjort i næste uge. Han vil søge nogle fonde, så der evt. kunne blive til nogle ekstra træningsredskaber.
ad Eventuelt og siden sidst.
Ulrik oplyste, at der ved Trygfonden var søgt om en hjertestarter til seniorlokalet og gymnastiksalene. Vi afventer svar.
Ulrik oplyste, at Grethe Christensen havde lovet at tilplante krukkerne ved købmanden, ligesom hun selv ville finde en partner til vanding og pasning af planterne.
Tommy oplyste, at han havde bestilt en grill.
Tommy ønskede at lave en fodboldgolfbane i forbindelse med krolfbanen. Det var der også plads til, og det ville være en god udnyttelse af pladsen. Der ansøges hermed om en tovholder til dette projekt, som virker som en god ide.
Tommy oplyste at de ønskede at lave en pilehytte til børnene ved Byparken. Alle syntes at det var en god ide, hvorfor vi støttede projektet. Kaj Eskelund ville gerne være tovholder på dette projekt.
Tommy ville tage kontakt til Hanne Holgaard og spørge om gode ideer til eventuelle tiltag i forbindelse med trafiksanering af byen . En diskussion vi har ført ofte.
ad Eventuel sammenlægning af de forskellige foreninger i Taps.
Da vi ved flere lejligheder havde drøftet dette problem, var Carsten inviteret til mødet for at give hans bud på en sådan sammenlægning.
Der blev udvekslet mange meninger om dette, som skulle tænkes godt igennem inden det evt. kan vedtages på generalforsamlingerne i de involverede foreninger.
Baggrunden er, at det ofte er vanskeligt at finde bestyrelsesmedlemmer til foreningerne, eller at det er de samme personer, der er involverede, mens det sjældent er et problem at finde frivillige til et enkelt arrangement.
Vi blev enige om, at foreligge projektet for foreningerne i byen, for at høre andre meninger om hvordan vi griber det an.