søndag den 12. september 2010

Bestyrelsesmøde i Taps Borgerforening tirsdag den 7. september 2010.

Tilstede var Torben Rasmussen, Poul Juhl, Tommy Jensen, Margit Pedersen og Ulrik Poulsen.

Dagsorden:
1. Fællesspisning.
2. Træningspavillion på sportspladsen
3. Hjertestarter
4. Trafikplanen.
5. Generalforsamling i oktober
6. Evt. og siden sidst.

Fællesspisning:
Den første afholdes den 12. september 2010 kl. 1800 og er annonceret ved THT, ved købmanden og på internettet. Der er p.t. ca. 60 tilmeldte. Der kunne måske godt være flere deltagere, men taget i betragtning, at der lige har været sommerfest med fællesspisning, må det siges at være fint.
Det blev drøftet evt. at finde en interessant person, der i forbindelse med næste fællesspisning, kunne komme med et indlæg, for at gøre det mere interessant at dukke op. Man kunne så lave legestue for børnene imens i den gamle sal.

Træninsgspavillion:
Kolding kommune med kr. 71.400 og en privat fond med kr. 36.800 støtter projektet, men der mangler stadig lidt penge før vi kan bestille den.
PJ og UP ville sætte sig sammen og lave en skrivelse til Friluftsrådet m.h.p. at få udbetalt det lovede beløb herfra. Vi har kr. 46.200 til gode for udfærdigelsen af ”Taps Bypark”.
Med dette beløb oven i vil det ikke være et problem for ”kassen”, så TR ville bestille den, da der var en vis leveringstid på.
Den opstilles på arealet ved den gamle Petanquebane, der ikke bliver brugt.
Hjertestarter:
En privatperson vil forære Kolding kommune 20 hjertestartere. De har besluttet at opstille hjertestarterne i de små samfund, hvorfor vi er blevet spurgt.
Selvfølgelig vi meget gerne have en sådan til opsætning i overdækningen ved Seniorlokalet. Så er den altid tilgængelig for skolen, seniorlokalet, gymnastiksalene, sportspladsen og eventuelle andre brugere. Den skulle derfor være på vej.
Der skal så undervises i brugen af den. Det er ikke noget problem at finde interesserede ”elever”.

Trafikplanen:
TR inviterer trafikpolitikerne fra Kolding kommune til et uformelt møde den 30. september 2010 kl. 1630.
De er meget interesserede i at komme.
UP har taget kontakt til færdselspolitiet og til Vejdirektoratet m.h.p. på en statistik for strækningen fra Vonsild til Taps m.h.t. hastighed og ulykker, hvorfor han afventer svar herfra.
Vi vil meget gerne have en cykelsti fra Vonsild og trafiksaneret hovedvejen, Ødisvej og Åstorpvej, så hastigheden kommer ned.
En lokal journalist fra JV vil blive orienteret om mødet.

Generalforsamlingen:
Afvikles den 12. oktober 2010 kl. 1900. UP annoncerer i THT.
PJ er på valg og er villig til genvalg. TJ er på valg og ønsker ikke umiddelbart at opstille.
Der er således en enkel plads ledig i bestyrelsen. Der indstilles ikke umiddelbart en kandidat af bestyrelsen, men ingen havde noget imod, at den nuværende suppleant blev valgt, men interesserede bedes melde sig.
På generalforsamlingen må der drøftes en sammenlægning af de forskellige foreninger i Taps. (bestyrelsens forslag) Byen er ikke så stor, hvorfor det er svært at finde kandidater til bestyrelsesposterne, mens det egentlig er let nok at finde frivillige hjælpere til de enkelte arrangementer.
En god idé ville være et fællesmøde med de involverede foreninger, hvor en sammenlægning skal drøftes.

Eventuelt og siden sidst:
TR oplyste, at indtægter fra flaglavet lægges i foreningens kasse.
TR oplyste at Lars Thomsen havde stillet sig velvillig, så der kunne laves en sti fra Erritzøes ejendom til ”Kirkestien” - langs med Taps å. Eneste betingelse var, at han ved jagter ønskede at sætte skilte op, så offentligheden ikke kom på stien, når der er jagt. Det er vel også rimeligt – det er jo privat grund.
TR oplyste at der var møde i brugerbestyrelsen til skolens lokaler den 21. september 2010 kl. 1900.
TR oplyste at det ikke rigtigt ”virkede” med sedlerne vedrørende brug af fællesfaciliteterne, der er ophængt i grillhytten, idet de forsvinder på mystisk vis. UP var villig til at sætte evt. brug i aktivitetskalenderen på www.taps.dk , så den blev brugt til udlån også. Man skal så bare ringe til UP eller maile til taps@adr.dk. Så kommer det på hjemmesiden.
I det hele taget skulle vi bruge hjemmesiden noget mere f.eks. til hvem der står for de enkelte arrangementer. UP og TJ ville se på dette.
PJ oplyste at en del af overskuddet af spillepengene fra købmandens spillemaskiner nu også bliver uddelt til foreningskassen. Dejligt.