Tilstede var Torben Rasmussen, Poul Juhl, Tommy Jensen, Margit Pedersen og Ulrik Poulsen.
Dagsorden:
1. Træningspavillion på sportspladsen
2. Hjertestarter
3. Trafikplanen.
4. Græskarkonkurrence.
5. Generalforsamling i november og gennemgang af regnskabet.
Træningspavillion:
Er bestilt og TR oplyste at udgravning til sokkel var foretaget, så vi venter bare på at soklen bliver fastgjort og at redskabet kommer.
Hjertestarter:
Hjerteforeningen i Kolding afholder kursus i brugen heraf den 15. december 2010 kl. 09-12 i Seniorhuset med 10-12 deltagere. TJ sørger for at der er 2 fra TUIF, TR at der er 2 fra skolen og 2 fra børnehaven, MP at der er 2 fra Seniorklubben, UP at der er 2 fra TKC og 2 fra Krolfen og kommer selv for Borgerforeningen. Der bliver så tilsagt i alt 13, så mon ikke det rækker.
Trafikplanen.
Politikere og embedsmænd fra Kolding kommune var inviteret hertil den 30. september. De var med ude at se på forholdende på Ødisvej, Åstorpvej og Koldingvej, så de ved selvsyn kunne se, hvor galt det står til med trafikken. De fik også gennemgået den allerede udarbejdede udviklingsplan.
Det var et godt og konstruktivt møde, men de kunne selvfølgelig ikke love noget konkret, men det gjorde da lidt indtryk på dem, så det bliver da taget med i deres overvejelser.
Græskarkonkurencen:
Står foran sin afslutning.
Vi var alle enige om, at man godt kunne deltage og vinde konkurrencen, selv om man ikke har nået at betale kontingent til Taps Borgerforening. Faktisk er der ingen regler for konkurrencen, men vi var da enige om, at det kun gjaldt græskar, der groede i Taps sogn, der kunne deltage.
UP oplyste at Ronnie og Iben har en græskar på 35 kg, og det er foreløbigt den største, at vi har hørt om. Han ville kontakte Martin Persson m.h.p. kåring af vinderen.
Generalforsamlingen:
UP har indkaldt til denne via en annonce, som kommer i THT den 19. og 20. oktober, med afholdelse den 4. november kl. 1900 i Seniorhuset. Han laver også en beretning, som bliver gennemset af bestyrelsen inden mødet. Normalt skulle generalforsamlingen være i oktober, men for at overholde fristen, finder generalforsamlingen først sted i november.
PJ fremviste regnskabet og bestyrelsen gennemså dette med nogle få kommentarer. Han ville rette småtingene, så de blev gennemset af revisorerne inden regnskabets forelæggelse på generalforsamlingen.
Et bestyrelsesforslag går ud på at pålægge bestyrelsen, at prøve at samle alle foreningerne i Taps under et. Det er stort set umuligt at skaffe bestyrelsesmedlemmer til foreningerne i byen.
Et stort problem der dagligt kæmpes med i alle byens foreninger.