søndag den 9. november 2008

1. Bestyrelsesmøde

Referat af bestyrelsesmøde afholdt i “Multihuset” på Taps Skole - torsdag den 6. marts 2008 kl. 19.

Bestyrelsen konstituerede sig således:
Formand: Ulrik Poulsen
Næstformand: Torben Rasmussen
Kasserer: Poul Juhl
Bestyrelsesmedlem: Margit Pedersen
Bestyrelsesmedlem: Else Marie Jespersen

PJ og EMJ afgår efter tur ved første generalforsamling.
TR, MP og UP afgår efter tur ved anden generalforsamling.

Første generalforsamling afholdes efter vedtægterne i oktober 2008.

Taps Landsbyudviklingsudvalg lægges ind under Borgerforeningen
Et flaglav dannes og holdes separat fra foreningen, således at udlejning, udskiftning, opbevaring, reparation m.v. klares af flaglavet. TR påser dette.

Kontingentet fastholdes på 50 kr. pr. husstand årligt. Alle husstande i sognet får en skrivelse om dette, så man kan tilmelde sig foreningen.

OPRYDNINGSDAG DEN 12. april 2008 fra kl. 10-12.
Vi mødes ved på pladsen ved købmanden, og foreningen er efterfølgende vært for en tallerken suppe på skolen, hvor Claus Simonsen, Statsskovvæsenet, vil fortælle om deres planer i området. MØD OP. TAG AFFALDSSÆKKE MED.
Vi fjerner affald fra hovedstrøgene og stisystemerne.

Det påtænkes at sætte en blomsterkumme på “trekanten” ved købmanden. EMJ ser på dette.

En skrivelse tilsendes Kolding kommune, teknisk forvaltning, om fortovenes stand efter opgravningen, ligesom et affaldsstativ bør sættes op ved sportspladsen. UP gør dette. Ved samme lejlighed opfølges på en tidligere henvendelse til kommunen om cykelsti til Kolding og trafiksanering i Taps.

En fisketur for børn og voksne blev diskuteret. Der opfølges på dette senere.

En 18 hullers krolfbane på Kim Taudals mark nord for sportspladsen påtænkes etableret. Et medlem fra banen i Christiansfeld har lovet at hjælpe/støtte i etableringsfasen. MP følger dette op.

Det blev diskuteret vedrørende vedligeholdelse af legepladsen og det blev slået fast, at Kolding kommune havde givet tilsagn om dette, i forbindelse med “den nye skole”.

En ny hjemmeside påtænkes startet op for Taps.
Den skal opdateres hele tiden, så den er tidssvarende og skal være således indrettet, at man “gider” se på den. UP ser på dette.

Der er tidligere ansøgt “landsbypuljen” om støtte til opførelse af en “bypark” på området ved “Byggeren”, der skal fjernes, idet den ikke længere må bruges. Der var ikke midler til dette projekt, der omhandler fjernelse af jordstakken, græs på hele arealet, en bålplads og et grillhus med borde og bænke. UP vil sende en ansøgning om midler til dette ved Friluftsrådet.

Man kunne også i samme forbindelse genoprette petanquebanen, som ligger “brak” p.t. Lidt arbejde med et skuffejern skulle kunne klare dette.

UP blev valgt til brugerrådet for “Multihuset”.

TR redegjorde for de 50.000 kr. som er bevilget gennem landsbypuljen.
Pengene skal bruges til en havetraktor til 37.000 kr., til borde- og bænksæt til ca. 10.000 kr. og en markering af det gamle dåbssted ved Taps kirke og å til 2.700 kr.

Der blev aftalt at mødes i slutningen af denne måned, idet Kolding kommune stiller konsulenter til rådighed m.h.p. udviklingen af en Udviklingsplan for Taps.

på foreningens vegne

Ulrik Poulsen.





TILMELD DIG
BLIV MEDLEM af
TAPS BORGERFORENING.
PRIS 50 kr. pr. husstand.

Pengene kan indbetales til Den Danske Bank, Christiansfeld. (tidl. BG) på konto 9743-0390505671.


Henvend dig evt. til kassereren Poul Juhl, Ødisvej 6, Taps, pouljuhl@mail.dk eller til Ulrik Poulsen, Dahlsvænget 7, Taps, poulsen@christiansfeld.tv



Fællesspisning vil blive afholdt igen den 25. maj 2008 - reserver datoen.