søndag den 9. november 2008

Generalforsamling 2008

Referat af generalforsamling i Taps Borgerforening –
afholdt på Taps Skole den 9. oktober 2008

Foreningens formand Ulrik Poulsen bød velkommen til generalforsamlingen.

Som dirigent valgtes Lars Eriksen.
Lars Eriksen kunne berette at generalforsamlingen var retmæssigt indkaldt.
Bestyrelsens beretning blev aflagt af Ulrik Poulsen, og blev godkendt af de fremmødte medlemmer.
Det reviderede regnskab blev fremlagt af kasserer Poul Juhl, og godkendt af de fremmødte medlemmer. Klik for regnskab.
Revisorerne havde ikke yderlige kommentarer til regnskabet.
Ulrik Poulsen fremlagde forslag om nye vedtægter til foreningen. De nye vedtægter blev omdelt, og der var følgende forslag til rettelser:
Indkaldelse skal ske 14 dage før generalforsamling, og forslag der ønskes behandlet skal indgives 8 dage før generalforsamling.
Det skal under §4 præciseres at én stemme er lig med én husstand.
Der var ikke indkommet yderligere forslag.
Kasserer Poul Juhl foreslog at kontingentet sættes op til 100 kr. pr. husstand.
Dette blev godkendt af de fremmødte medlemmer.
Poul Juhl og Else Marie Jespersen var på valg. Poul Juhl, Steen Brockstedt og Grethe Christensen ønskede at opstille til bestyrelsen. Der var herefter en del diskussion og uoverensstemmelser omkring valgproceduren. Dirigenten skar herefter igennem og foreslog skriftlig afstemning, hvilket kunne godkendes af de fremmødte medlemmer.
28 husstande afgav herefter deres stemmer med 2 navne på hver stemmeseddel.
Af de 56 afgivne stemmer gik de 28 stemmer til Poul Juhl, de 25 stemmer til Steen Brockstedt og de 3 stemmer til Grethe Christensen.
Poul Juhl og Steen Brockstedt blev således valgt til bestyrelsen.
Som bestyrelsessuppleanter genvalgtes Tommy Jensen og Arne Lauritsen.
Som revisorer genvalgtes Carsten Jørgensen og Rikke Rechnagel.
Under eventuelt foreslog Poul Larsen at den gamle hjemmeside Tapsby.dk afløses af en ny mere tidssvarende hjemmeside. Ulrik Poulsen kunne herpå svare at borgerforeningen allerede har købt et nyt domænenavn – Taps.dk, og at foreningen agter at arbejde videre med opbygningen af en sådan ny hjemmeside.



På borgerforeningens vegne

Referent
Torben Rasmussen