mandag den 17. november 2008

Dagbog

Taps den 21. oktober 2008

Kolding kommune kontaktet telefonisk vedr. breve om asfaltrampe og om jordstakken og byparken øst for sportspladsen.
Jesper Scheur-Larsen oplyste vedr. en asfaltrampe/opkørsel til græsslåmaskine m.v. ved Dahlsvænget 25, at der var tale om en ”privat anlagt sti” bag Dahlsvænget og Åbrinken, selv om området er offentligt. Han ville sende et skriftligt afslag.
Kolding kommune ville derfor ikke etablere en evt. rampe, men oplyste at den skulle finansieres af os selv.
Prisen er p.t. kr. 240 + moms pr lb. meter.

Andrea Hansen, planafd., oplyste at det var kommunen, der skulle fjerne jordstakken, hvorfor dette var overgivet til driftsafd.
Jeg oplyste, at der i forbindelse med det nye byggeri på skolen blev fjernet jord, hvorfor det måske var billigere at fjerne nu.
Hun oplyste at vi kunne rette henvendelse til personalet på stedet.
Vedr. ”byparken” oplyste hun, at kommunen principielt ikke havde noget i mod dette, men at det kunne laves på stedet, hvis det blev ”godkendt” i den nye udviklingsplan, der p.t. er til høring ved kommune. Vi skulle blot afvente, at denne blev godkendt.

Jysk Jord A/S v. Michael Mogensen kontaktet ved skolen.
Han blev orienteret om jordstakken. Han ville kontakte driftsafdelingen m.h.p. evt. fjernelse straks.

Taps den 6. november 2008.

Den Danske Bank i Christiansfeld, Merethe, oplyser telefonisk, at DDB via initiativpuljen, har besluttet at give Taps Borgerforening kr. 30.000 til oprettelse af ”Byparken”. Hun ville gerne lave et ”pressestunt” ud af det med overrækkelse af en ”kæmpecheck”, så banken kunne få lidt reklame i nærområdet. Hun ville med pressen gerne komme en søndag, hvor der var mange til stede. Hun blev oplyst om, at der var fællesspisning søndag den 16. november kl. 1800, hvor der sikkert ville være mange tilstede i skolens gymnastiksal. Hun ville gennem sit bagland undersøge muligheden for dette.